Lærer

Underviser i dansk, håndværk & design i indskolingen og på mellemtrinnet. 

Hvorfor Bredballe Privatskole

Jeg er glad for at være med til at gøre vores skole til noget helt særligt. Det er dejligt, at føle ejerskab og gøre en forskel på min skole. At se udviklingen hos eleverne, at eleverne lykkedes og føler, at de bliver mødt, lige netop der hvor de er. 

Min undervisning

Når jeg underviser i dansk i indskolingen, er det en helt fantastisk oplevelse at se et barn knække koden til læsning - som at se et barn tage sine første skridt. Jeg er meget optaget af læsning, og af hvordan den lykkedes. 

I håndværk & design er jeg meget optaget af at give timerne et fagligt indhold, der sikrer progression i læringen. 

Erfaring

Inden jeg blev lærer, arbejdede jeg som dekoratør. Imens jeg læste til lærer, havde jeg job i køkkenet på Horsens Sygehus. Jeg har arbejdet på en multietnisk skole i Horsens, hvor jeg fik stor erfaring i at forstå børn og voksne med forskellige baggrunde. Derefter har jeg arbejdet på en skole i Billund og senest på Kirkebakkeskolen i Vejle. I 2009 havde jeg orlov i fire måneder, hvor jeg sammen med min familie var på rundtur i Australien. 

Familie og fritid

Jeg bor i Horsens sammen med min mand, Per og vores to piger Mathilde og Alberthe og vores hund Uffe. Jeg bruger min fritid på at være kreativ, at sy, hækle og alt muligt andet. Jeg er vild med at lave mad og bage brød og kager. Jeg går ofte i genbrugsbutikker og køber tekstiler til nogle af mine syprojekter. Når der er tid, så læser jeg både billedbøger og voksenbøger. Jeg holder også meget af at være i min have, gå ture ved stranden og weekender i sommerhuset og meget mere.

Ses ofte med

...et stort smil og klar til at give et knus. 

Karl Bjarnhofs vej 6
7120 Vejle Øst