Lærer

Underviser i engelsk i indskolingen og udskolingen, samt idræt i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Underviser i madkunstskab på mellemtrinnet.

 

Hvorfor Bredballe Privatskole

Inden jeg startede på skolen, havde jeg hørt rigtig godt om skolen og de værdier, den drives under. Skolen og klasserne er ikke så store, hvilket giver mulighed for at holde et større fokus på den enkelte elevs personlige udvikling og læring. Det at skolen er relativ ny, giver mulighed for indflydelse, hvilket jeg ligeledes værdsætter.

Min undervisning

Min undervisning er struktureret og det er vigtigt for mig, at der er plads til både at være meget målrettet og begå fejl. Jeg underviser i engelsk og idræt. I engelsk bruger jeg ofte billeder, lyd og film, samt nogle forskellige aktiviteter der indeholder bevægelse. Jeg har stor forståelse for, at det kan være svært for de yngste elever at sidde stille i mange timer og høre efter.  

Mine idrætstimer må gerne være meget forskellige. Hos de små årgange har jeg fokus på, at de synes bevægelse er sjovt. Hos de større er der både teori og læring gennem øvelser.

Erfaring

Jeg blev uddannet lærer i 2015 og har siden arbejdet på en anden privatskole i området, hvor jeg også underviste i idræt og engelsk, og hvor jeg har haft flere hold til eksamen i både idræt og engelsk.

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg haft meget med mennesker at gøre i forskellige jobs, primært indenfor serviceområdet, bl.a. har jeg fået lov til at rejse en masse og møde forskellige kulturer på et krydstogtsskib.

Familie/fritid

Jeg er født og opvokset i Polen, men flyttede til Danmark i 2009, hvor jeg er blevet gift og har fået to dejlige piger. 

I min fritid nyder jeg min familie, en god løbetur og at sejle med familien så ofte vi kan.

Ses ofte med

…med kegler, bolde, sjippetov og en stak farverige kopiark. Høres ofte med en unik accent.

Karl Bjarnhofs vej 6
7120 Vejle Øst