Hver morgen kl. 8.00 har vi fælles morgensamling for alle elever. Her synger vi 2 sange med danske eller engelske tekster. Den ene sang er ny hver dag og den anden er gennemgående for ugen. Den gennemgående sang skal læres, således vi skaber et fælles repertoire af sange på skolen.
Såfremt der er fælles informationer gives disse på morgensamlingen.
Morgensamlingen varer typisk 10-15 min., men kan udvides såfremt der er aktuelle samfundsmæssige emner, der bør vendes. Eleverne har også mulighed for selv at sætte et emne eller specielle indslag på dagordenen.
Det overordnede formål er at styrke fællesskabsfølelsen på skolen. Desuden får eleverne en god start på dagen og mærker glæden ved at synge sammen.