Lærer

Børnehaveklasselærer.

Hvorfor Bredballe Privatskole

Det har i mange år været mit ønske igen at undervise på en lille privatskole. For mig som lærer, er det vigtigt at føle, at jeg gør en forskel og har tid til det enkelte barn. Samtidig oplever jeg her en fællesskabsfølelse og stolthed over skolen, som er meget motiverende, både for eleverne, mine kolleger og mig.

Min undervisning

Som børnehaveklasselærer forsøger jeg først og fremmest at skabe en godt og trygt klassemiljø, som jeg tror på er forudsætningen for læring. Derudover kører jeg på med fagligt indhold lige fra starten. Eleverne er super motiverede, når de starter i skole, og de skal have mulighed for at få deres nysgerrighed stillet. Jeg underviser både i dansk, matematik, engelsk, n/t og billedkunst. I dansk vil der være fokus på at stimulere elevernes bogstavkendskab gennem tilpassede læse- og skriveaktiviteter, så der undervises både formelt i bogstavkendskab og funktionelt via ”børneskrivning”. I matematik vil hovedvægten ligge på at opbygge elevernes talforståelse, både gennem opgaver og værkstedsaktiviteter.

Erfaring

Jeg har været lærer i 36 år. De første 15 år i Århus, hvor jeg blandt andet var børnehaveklasseleder på en lille privatskole i 6 år. Derefter underviste jeg på en skole i Billund i 13, hvor jeg har undervist i matematik, billedkunst og natur & teknik i indskolingen. 

Jeg har været på Bredballe Privatskole siden 2015, hvor jeg de første 4 år har undervist indskolingen i matematik og billedkunst. Jeg er nu børnehaveklasselærer, hvilket jeg også er utrolig glad for. 

Familie og fritid

Jeg bor i Billund sammen med min mand. Vores børn er for længst fløjet fra reden og er nu bosat i henholdsvis København og Ålborg.To børnebørn er der også kommet til. Heldigvis ses vi ofte, enten i Billund eller i vores forholdsvis nyanskaffede sommerhus i Nordjylland. Mange weekender og ferier går nu med at udforske vores nye nærområder nordpå, bliver blæst igennem ved stranden eller besøge de mange galleriet. Derudover ses vi ofte med vores gode venner.

Ses ofte med

..en varm kop te, et smil på læben og et barn i hånden.

Karl Bjarnhofs vej 6
7120 Vejle Øst